Konsekvenser ved at stå uden for EU-patentdomstolen på 10 minutter

Enhedspatentet medfører EU-patentdomstolen: Man kan ikke sige ja til enhedspatentet uden at få EU-patentdomstolen.

Vælger Danmark at stå uden for EU-patentdomstolen, så får det følgende konsekvenser:

  • Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen.
  • En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed.
  • Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar.
  • Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet.
  • Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark.
  • Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov.

= Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen. =

Danmark opfylder alle krav til at tilslutte sig Euroen, men har valgt at stå udenfor. Hvis Danmark i dag ønskede at tilslutte sig Euroen, ville det kunne ske med meget kort varsel. Det samme kommer til at gælde for EU-patentdomstolen: Danmark vil til enhver tid senere kunne tilslutte sig, hvis det viser sig at være en god ide.

Det forsigtige valg vil være at stå uden for EU-patentdomstolen i starten, og så måske tilslutte sig senere, hvis EU-patentdomstolen viser sig ikke at give problemer.

= En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed. =

Tilslutter man sig EU-patentdomstolen, så vil domme kun kunne appelleres til EU-patentdomstolens appelkammer. Domme vil ikke kunne appelleres til en uafhængig domstol så som Højesteret eller den normale EU-domstol.

EU-patentdomstolen er en særdomstol. Iflg. direktivet §15 (http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st16/st16351.en12.pdf) skal dommerne have ekspertise i patentsager. Dommerne skal med andre ord komme fra patentsystemet. Folk med baggrund i patentsystemet er generelt mere skeptiske over for at indskrænke det patenterbare område, end folk uden for patentsystemet. Det ville svare lidt til, at vi havde en særdomstol for miljø hvor alle dommerne var udpeget af forureningsindustrien: Deres fortolkning af den samme lov ville være forskellig fra dommere udpeget af Greenpeace.

Dommerne vælges for en periode på 6 år (Direktivets §4). Det er med andre ord ikke en livstidsstilling, men noget man gør i en periode, hvorefter man skal finde sig et andet arbejde.

Det vil næppe være overraskende, hvis en dommer efter sin periode kan finde sig et velbetalt job i patentbranchen (USA har også problemet med indenspisthed: http://arstechnica.com/tech-policy/2012/09/how-a-rogue-appeals-court-wrecked-the-patent-system/2/ Judicial capture). Derfor har dommerne en interesse i ikke at gøre sig uvenner med patentbranchen, og det er mere sandsynligt, at deres fortolkning vil udvide det patenterbare område end at den vil indskrænke det. Dette er i modsætning til dommerne i Højesteret, som ikke har en særinteresse i nogen branche.

Derfor tror jeg, det er langt mere sandsynligt, at Højesteret vil tage hensyn til samfundet som helhed end at EU-patentdomstolen vil gøre det.

= Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar. =

Iflg. Patent- og Varemærkestyrelsen http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf  udstedes der ca. 60.000 EP-patenter om året i det Europæiske patentsamarbejde. Af disse bliver ca. 10% valideret i Danmark og får retsgyldighed her.

EP-patenter er i øjeblikket den nemmeste måde at få patenter behandlet i flere EU-lande. Det er derfor forventeligt, at de, som vælger et EP patent idag, vil vælge et enhedspatent, når det bliver en mulighed. Hvis Danmark kommer med i enhedspatentet, så vil langt de fleste af de 60.000 patenter årligt automatisk blive valideret i Danmark.

Virksomheder, der ikke har eksport, og offentlige institutioner (V&O) behøver idag kun checke, at de ikke krænker de 10%, som valideres i Danmark, og købe licens til de patenter, som de krænker, eller tage retssagen. Virksomheder, der ikke har patenter, er generelt ikke gearede til at tage patentretssager (http://ing.dk/artikel/bolge-af-patent-retssager-truer-danske-virksomheder-136318).

De krænkede patenter kunne være patenter, som krænkes ved at bruge normal software i ens virksomhed. F.eks. indkøbskurv (hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer – EP0784279). Se flere eksisterende EP-eksempler på ole.tange.dk/swpat.

Hvis Danmark tiltræder, så skal V&O til at checke 10 gange så mange patenter og betale licens for de patenter, som de krænker, eller tage retssager om patenterne. Dette kan nemt koste langt mere end besparelsen for patenttagerne, og er en risiko, ingen i øjeblikket har estimater på. Det ville kunne estimeres ved at stå uden for EU-patentdomstolen i nogle år.

= Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet. =

EP-patenter udstedes idag til patenttagere fra hele verden. Halvdelen af EP-patenterne er i følge EPO (http://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/statistics/granted-patents.html) ejet af patenttagere uden for EU (USA og Japan har hver ca. 20%).

Det er forventeligt, at det samme mønster vil gøre sig gældende for enhedspatentet: Halvdelen af patenterne bliver ejet af patenttagere uden for EU. Men danske patenttagere kan på samme vilkår opnå patent på deres løsningsideer.

Prisen for et patent i EU’s 27 lande er iflg. http://ec.europa.eu/unitedkingdom/press/press_releases/2011/pr1138_en.htm 36.000 €. Prisen for et enhedspatent forventes iflg. http://www.withersrogers.com/page.php?currentpageref=277 at blive 15.000 €.

Besparelsen her opnår patenttagere uanset om Danmark er med i EU-patentdomstolen eller ej.

Omkring 10% af EP-patenterne bliver valideret i Danmark (http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf). Det er uklart, hvormange af disse er fra danske patenttagere. Et gæt er 5000 (altså omkring 80%).

Står Danmark udenfor EU-patentdomstolen, så skal disse 5000 patenter udtages som nationale patenter i Danmark, hvis man ønsker dækning i Danmark. Det koster i snit 3000 kr/år (se udregning nedenfor).

Besparelsen for patenttagere, hvis Danmark indtræder i EU-patentdomstolen, er altså: 5000 patenter * 3000 kr/patent/år = 15.000.000 kr/år.

Iflg. Danmarks Statistik (http://www.dst.dk/nytudg/17826) var virksomhedernes omkostninger i gennemsnit 311 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2012. Et arbejdsår er på 1924 arbejdstimer, så en gennemsnitlig privat dansk arbejdsplads koster i størrelsesorden 600.000 kr/år alt i alt.

Besparelsen ved at indtræde i EU-patentdomstolen svarer altså til ca. 25 arbejdspladser – vel at mærke i alt og på landsplan.

Er det værd at løbe en risiko af ukendt størrelse, der vil påvirke alle virksomheder, der ikke udtager patenter, blot for at få en besparelse på landsplan på 15 mio kr. årligt? Jeg synes det ikke – specielt ikke når risikoens størrelse kan afdækkes ved at stå udenfor i nogle år.

= Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark. =

For at få et nationalt patent til at være gyldigt i Danmark, skal man betale til Patent- og Varemærkestyrelsen. Gebyret ligger mellem 500 kr og 5400 kr pr år i følge http://ip-guiden.dkpto.dk/navn–logo/priser.aspx. Ialt ca. 60000 kr over en 20-årig periode eller 3000 kr pr år i gennemsnit.

Iflg. http://www.dkpto.dk/media/34655/patent%202012.pdf udstedes der ca. 2000 nationale patenter i Danmark.

Disse patenter skal danske virksomheder (præcis som nu) betale for, hvis Danmark står uden for EU-patentdomstolen.

= Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov. =

Danmark er med i det europæiske patentsamarbejde, som bl.a. laver lovgrundlaget for, hvad der er patenterbart (loven kaldes European Patent Convention  eller EPC http://documents.epo.org/projects/babylon/eponet.nsf/0/00E0CD7FD461C0D5C1257C060050C376/$File/EPC_15th_edition_2013.pdf). Det er samme lov, som EU-patentdomstolen skal dømme efter.

Dommerne må ikke give preference til deres hjemland, men skal være neutrale. Derfor er det ikke væsentligt for danske virksomheder, at der kommer danske dommere i EU-patentdomstolen.

Advertisements
This entry was posted in patent and tagged . Bookmark the permalink.

13 Responses to Konsekvenser ved at stå uden for EU-patentdomstolen på 10 minutter

  1. Pingback: Hvordan vil EU-patentdomstolen påvirke din arbejdsplads? | Ole Tange

  2. Pingback: Hvad skal jeg stemme til EU-patentdomstolen? På 1 minut | Ole Tange

  3. Karl Lausten says:

    Problemet er netop, at Højesteret (for)bliver øverste instans, hvis vi ikke godkender EU Patentdomstolen. Højesteret har i flere afgørelser vist, at den er fuldstændig inkompetent på området. Det er simpelthen umuligt at forsvare patentrettigheder i det danske retssystem. Jeg skal ikke bebrejde dommerne, for de har heldigvis så få sager på området, at de aldrig kan opbygge en erfaring eller ekspertise på det felt. Men netop derfor er der behov for en specialiseret domstol. Det hjælper også, at EU Patentdomstolen får tilknyttet tekniske eksperter, som må forventes at kunne forstå, hvad sagerne egentlig drejer sig om. De kan skære ind til benet og sortere alt det vrøvl fra, som advokaterne plejer at forvirre dommerne med.
    Som opfinder giver det ingen mening at søge patent i et land, hvor man ikke kan forsvare sine rettigheder. Derfor bliver opfindere nødt til at sælge deres opfindelser der, hvor beskyttelsen fungerer effektivt. Uden EU Patentdomstolen bliver det så uden for Danmark. Dermed mister vi arbejdspladser – og vel at mærke af den innovative slags, hvor der også er håb om en fremtid.

    • oletange says:

      Din påstand om Højesterets evne til at forstå komplekse scenarier bør du nok underbygge med konkrete referencer. Ellers vil jeg betragte den som din helt personlige holdning.

      Jeg vil stille mig tvivlende over for, om EU-Patentdomstolen skulle dømme bedre. Men det er noget, som vi faktisk kan finde ud af: Ved at stå udenfor i en periode kan vi se, om det bliver tilfældet. Så kan vi tage stilling på et kvalificeret grundlag.

      Jeg forstår ikke, hvordan du kommer frem til at opfindere bliver nødt til at placere deres arbejdspladser uden for DK, hvis DK ikke er med i EU-Patentdomstolen. Allerede nu er ca. 40% af EP-patenter fra US/JP (http://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/statistics/granted-patents.html). Hvorfor skulle indere/kinesere/amerikanere/japanere/danskere ikke kunne udtage enhedspatenter og lave innovative arbejdspladser i deres respektive hjemlande – uanset om patentet gælder der?

      Jeg ser intet i din argumentation, der skulle ændre min holdning fra et høfligt “Nej tak, ikke lige nu – men måske senere.”

  4. Karl Lausten says:

    Vi har 2 konkrete afgørelser fra Højesteret indenfor de seneste år, hvor rettens afgørelse er helt hen i vejret. I den ene sag kom Højesteret frem til, at en opfindelse ikke var industriel anvendelig. Dette på trods af, at den pågældende opfindelse bliver brugt hver eneste dag på samtlige slagterier i Danmark og på rigtigt mange slagterier i udlandet. Udstyret er brugt til mere end 500 millioner slagtninger alene i Danmark. Hvis det ikke er industriel anvendelighed, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Både Patent- og Varemærkestyrelsen og andre fagfolk på området ryster på hovedet og er enige om, at sagen ikke må få lov at danne præcedens. Den er simpelthen for tåbelig til, at man kan indrette sig efter den.
    Den anden sag kræver en smule teknisk indsigt for at forstå forskellen på, om man sprøjter store vanddråber ind i en kraftig luftstrøm og derved opnår en forstøvning af vanddråberne, eller om man blæser en moderat luftstrøm ned bag en kegle af i forvejen fint forstøvede vanddråber og derved suger dråberne med ned. Retten kunne ikke forstå forskellen og accepterede en fabrikants påstand om, at han blot havde brugt det første og kendte princip, da han lavede en maskine, som udnytter det andet og patenterede princip.
    Begge sager har kørt det meste af en menneskealder i det danske retssystem før den endelige dom faldt i Højesteret. Så ikke nok med at dommene afsagt på grundlag af manglende forståelse af sagens indhold, de har også været så længe undervejs, at opfinderne begge burde være gået konkurs i mellemtiden. Hvis de skulle have håndhævet deres rettigheder i de øvrige lande, hvor opfindelserne også blev krænket, skulle de på samme tid have ført retssager i en række EU lande på hver sit sprog under hver sine regler. Det er simpelthen umuligt for en mindre virksomhed at håndhæve sine rettigheder på den måde. Derfor giver det ingen mening at søge patent under de nuværende regler undtagen i ganske særlige tilfælde, hvor markedet er stort eller særlig økonomisk attraktivt og hvor opfindelsen er så simpel og så langt fra eksisterende teknik, at selv en dansk dommer kan forstå, hvad det går ud på.
    Hvis jeg som opfinder skal tjene penge på mine opfindelser, er jeg nødt til at sælge dem der, hvor jeg har en chance for at håndhæve mine rettigheder. Det kan jeg ikke i Danmark nu. Forhåbentlig får jeg og andre danske opfindere chancen efter 25. maj, så vi ikke skal sende gode opfindelser og dermed gode arbejdspladser ud af landet.

    • oletange says:

      Det ville hjælpe hvis du linkede til de relevante afgørelser, så vi ikke kun skal læse din udlægning af teksten, men selv kan danne os en mening.

      Jeg ved ikke, hvormange gange du vil gentage dit sidste argument uden at forholde dig til at 50% af EP-patenterne bliver taget af patenttagere uden for EU (se kilde i artiklen ovenfor), som sagtens kan lave arbejdspladser i deres hjemland selvom EP-patenterne ikke gælder der. Jeg beder dig igen om at forholde dig til, at selv hvis DK står uden for enhedspatentet vil du stadig kunne patentere i både EU og i DK. Den eneste forskel er, at hvis DK er udenfor, så koster det kr. 3000/år lige som det gør nu (som beskrevet med kildeangivelser i artiklen ovenfor).

  5. George Brock-Nannestad says:

    Det lyder, som om den ene er Fritz Amstrups tarmrensersag. Jeg er enig: det var et skandaløst resultat. Der vil have været udnævnt syn og skøn på et eller andet tidspunkt i begge sager, og det er op til rådgivernes dygtighed at stille relevante spørgsmål, som skønsmanden ikke kan sno sig udenom. Desuden kan en skønsmand godt være inhabil, og så skal det frem forinden. Men jeg må som Ole Tange forlange, at der kommer konkret henvisning (det vil så være til UfR, hvis Karl Lausten ikke kan bringe det, som er mere interessant, nemlig pdf af Højesteretsafgørelserne) .

    • George Brock-Nannestad says:

      Jeg er iøvrigt helt enig med Ole Tange: gør dog det fornuftige og lav en evidensbaseret tilslutning til Patentdomstolen på et senere tidspunkt, hvis de første erfaringer er positiive. Men det er ikke selve domstolen, som bekymrer mig, men snarere, at der overhovedet ikke i debatten har været omtalt, hvad det vil sige, at der i fremtiden kommer over 60.000 ny patenter per år med automatisk gyldighed i Danmark. Der er i øjeblikket 22.000 gyldige EP-baserede patenter i Danmark (kilde PVS) — nogle friske, andre tæt ved udløb. Det betyder, at første år efter tilslutning, så kommer der 3 gange så mange patenter, som der er i kraft i dag. Er den mindre industri og håndværk rustet til at tage imod dem?

      Grunden til, at denne flod af patenter ikke har været omtalt er, at det står ikke i lovforslaget L22. Jo, hvis man ved, hvad man skal se efter, men det står f.eks. ikke i kommentarerne. Embedsmændene skriver, at lovforslaget ikke får indflydelse på borgerne. Det drejer sig om, at Danmarks regering allerede i 2012 har forhandlet to EU-forordninger på plads uden offentlig debat: 1257/2012 og 1260/2012. Disse forordninger bestemmer den automatiske gyldighed og de sproglige regler for patenter i Danmark, og de træder i kraft i Danmark ved ratifikationen af aftalen om patentdomstolen.

      Jeg har ikke den fornødne tid til at fremskaffe en case-baseret argumentation. Hertil skal EPO’s RegisterPlus gennemgås for europæiske patentansøgninger, som sandsynligvis bliver udstedt primo 2015, og som med hensyn til teknisk område passer til nogle danske underleverandører, man udvælger. Hvis man finder virksomheder blandt ansøgerne, som er f.eks. 10 gange større end de danske, man har fundet, så kan der være en fare for de danske virksomheder, hvis patentansøgningerne passer til de produkter, som de danske virksomheder fremstiller. Kan man være bekendt at sende dokumentationen til disse danske virksomheder? Det kan man nok, men man vil blive mødt med irritation, “unødig indblanding”. Jeg tror, at der vil ske en “naturlig udvælgelse”, og kun de bedst egnede vil overleve de angreb fra patenthavere, der vil komme. Men tab af virksomheder betyder jo også tab af arbejdspladser.

      Sådan noget burde vores embedsmænd have gjort, inden de danske EU-indre-markeds-begejstrede politikere fik lov til at at nikke ja. Lobbyisme fra de store virksomheder, som vil spare penge, har der været nok af, men der har helt øjensynligt ikke været nogen, som har lobbyet for de små.

  6. Jeg vil også lige give mit besyv med. Jeg er ved at lægge sidste hånd på et speciale om netop retstilstanden efter vedtagelsen af det nye EU-patentsystem.

    Jeg kan derved sige, at den første dom ganske rigtigt er Tarmrensersagen og anden dom er Hardi-sagen.
    De kan findes her:
    Hardi-dommen: http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/38-12.pdf
    Tarmrensersagen: UfR.2008.2554.H.

    Men det er jo et mere kompleks spørgsmål end det her koges ned til.
    Der er gode argumenter både for at imod EU-patentsystemet. Jeg gik ind til opgaven med en virkelig pro-EU indstilling, men må indrømme der virkelig er argumenter der vejer tungt for en lille stat som Danmark for ikke at gå med i ordningen.
    Jeg vil godt nævne en ting, som ingen i denne debat er opmærksomme på. Vi får med den nye domstol en “omvendt” retsstilling.
    I Danmark i dag har vi tekniske dommere ved 1. instans men ikke længere op i systemet. Ved oprettelsen af den danske afdeling af EU-patentdomstolen: http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2014/februar/lokalafdelingafpatentdomstolen/
    Får vi en førsteinstans uden teknisk dommer, (der kan efter anmodning allokeres en, men det er ikke hovedreglen) til gengæld ændrer det sig ved appelinstanserne. I Danmark deltager der IKKE tekniske dommere ved Landsret og Højesteret, men der gør der både ved de centrale afdelinger og ved appeldomstolen i Luxemburg.
    Desuden følger det af selve aftalen bag EU-patentdomstolen, at patentagenter ved at tage en special-uddannelse, må føre sager for domstolen, dette fjerner et “forståelses link”, hvorved vi får meget dygtige og fagkyndige “sagførere”.

    Personligt bliver min retsfølelse forstærket ved oprettelse af en EU-patentdomstol, men jeg forstår godt den bekymring danske virksomheder har ved deltagelsen i ordningen om enhedspatentet.
    Så som en rigtig opgave om en kommende retstilstand vil jeg konkludere inkonklusivt, men med forbehold..

  7. George Brock-Nannestad says:

    Mange tak for en kommentar, som er baseret på en samlet vurdering af det materiale, som er til rådighed. Det er heldigt, at du har skullet sætte dig ind i alt dette, uden at have fået besked på kun at sige positive ting, ligesom embedsmændene.

    Jeg har selv ikke kunnet finde, hvor det står, at Danmark blot kan oprette en førsteinstans af “Patentdomstolen”. Jeg kan finde Art. 18 stk. 1. og 2. i Statutten for den fælles Patentdomstol, og dér står, at anmodning om opretning af en sådan førsteinstans skal indgives til formanden for Det Administrative Udvalg, samt at Det Administrative Udvalg træffer en afgørelse. Men det står ikke, at udvalget nødvendigvis skal efterkomme anmodningen. I bemærkningerne til lovforslaget L22 omtales Statutten knapt, og slet ikke det spørgsmål, jeg stiller her. Det gøres der ellers meget ud af i den ”brede politiske aftale” om en afdeling af ”Patentdomstolen”, som skød Erhvervs- og Vækstministeriets JA-kampagne igang i fredags.

    Alt-i-alt ser det ud til, at rettidig omhu vil sige, at vi bør observere udviklingen udefra, før vi beslutter os.

    • Jeg vil gerne knytte en kommentar til oprettelsen af den danske afdeling af førsteinstansdomstolen. Jeg forestiller mig ikke den bliver til noget!!
      Jeg tror også mere det er udtryk for en politisk holdning, og skal ses som et lille startskud på valgkampen.

      Men retten følger af selve aftalen 2013/C 175/1 artikel 8, hvor både mulighederne for lokale afdelinger på områder med over og under 50 sager i gennemsnit årligt i tre på hinanden følgende år er beskrevet (stk. 2 og 3). Derfor må det vurderes, at muligheden for oprettelsen er til stede.

      Men man skal ikke glemme, at det bliver tale om en særdomstol og fastansatte dommere.. De kommer virkelig til at sidde og trille tommelfingre, hvis de kun skal virke som 1. instansdommere i ca. 50 sager årligt

      Det er meget mere realistisk, at vi går sammen med de baltiske lande, Sverige og Finland, og sammen opretter en regional afdeling. Dette er også diskuteret i et par artikler, bl.a: http://techmedia.swiflet.com/tm/dak/68/17.

  8. Pingback: Patentdomstolen på nettet | EU Modstandernes Lytter- og Fjernseerforbund

  9. Pingback: Her er de gode argumenter mod patentdomstolen - DENFRI.dk

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s