Anonyme og “anonyme” valg

HK holder ind i mellem urafstemninger blandt medlemmerne. De benytter valgservice.dk (fra Aion) til at styre deres valg. Det kan de naturligvis kun gøre, hvis de har tillid til Aion, da Aion til enhver tid vil kunne snyde med de afgivne stemmer.

HK skriver i deres følgebrev:

Du er sikret fuld anonymitet i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende optællen. Det er et eksternt firma, som håndterer stemmeoptællingen, og HK/Privat kan ikke se, hvad du har stemt, men kun at du har stemt.

Man skal bruge sin fødelsdato og stemmesedlens nummer for at kunne afgive sin stemme.

Mit gæt er, at det fungerer som følger:

HK laver en tabel over CPR-numre, fødseldatoer, stemmeseddelsnummer (snr), gruppetilhørsforhold. De giver fødselsdatoer, snr og gruppetilhørsforhold til Aion. Aion opsamler stemmerne, giver HK en liste over de snr, der har stemt, og laver desuden noget statistik baseret på gruppetilhørsforholdet.

Spørgsmålet er, om vælgeren reelt er anonym.

Lad os antage, at du går ned til Mariakirken på Vesterbro. Så låner du 10000 kr til den første narkoman, som lover at han vil betale dem tilbage om en måned. Hvis du nu tror, at du er 100% sikret, at du får de 10000 kr tilbage om en måned, så tager du fejl: Narkomanen kunne jo lyve eller skifte holding eller han kunne af omstændigheder blive tvunget til at skifte holding, selvom han måtte være ærligheden selv.

Det samme gælder med anonymiteten hos Aion: Hvis Aion giver snr og den afgivne stemme til HK, så kan vælgere identificeres ud fra den tabel, som HK lavede. Det kan ske, hvis Aion lyver, skifter holdning eller af omstændigheder bliver tvunget til at skifte holdning, selvom de måtte være ærligheden selv.

Så lige som med lånet til narkomanen er du kun anonym, hvis Aionholder, hvad de lover, og ikke giver dit snr og stemme til HK.

Dette står i skarp kontrast til Folketingsvalg, hvor jeg fatisk er sikret anonymitet, uanset om der er uærlige personer, der er med i valget.

Jeg finder det derfor misvisende, at bruge det samme udtryk i en situation, hvor sikringen er fundstændig afhængig af, at en virksomhed, der er betalt for at samle data ind, ikke udleverer disse data til sin betalende kunde.

Hvad synes du man skal kalde den slags “anonyme” valg?

 

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s