Tale om EU-patentdomstolen

Tak for ordet.

Jeg er imponeret over at se så mange mennesker idag. Det må have været et svært valg: Møde om EU-patentdomstolen eller gå i haven.

Den 25. maj skal du også foretage et valg.

Jeg hedder Ole Tange og er partner i en lille dansk virksomhed.

Jeg var noget benovet over at blive inviteret af Folkebevægelsen mod EU, da jeg selv er fortaler for EU. Jeg er lige så stor fortaler for EU, som jeg er modstander af EU-patentdomstolen.

Hvis vi som EU-fortalere vil undgå, at alt bliver forsimplet til en debat om for eller imod EU, så er vi nødt til råbe op, når der kommer dårlige ting fra EU; for det gør der jo ind i mellem. Hvis vi ikke gør det, så fremstår vi som nogle EU-nikkedukker, der synes alt fra EU kommer som sendt fra himlen.

EU-patentdomstolen er en helt klart ommer.

EU-patentdomstolen kan være lidt svær at forstå. Men der er 3 ting, der er nemme at forstå:

1.  Den er kun en fordel for 0.2% af danske virksomheder, nemlig de, der tager europæiske patenter. Resten, de 99.8% af alle Danmarks 300000 virksomheder, får kun ulemperne af EU-patentdomstolen. Står Danmark udenfor, kan de 0.2% stadigvæk høste de fleste af fordelene, mens de 99.8% ikke får nogen af ulemperne her i landet.

2.  EU-patentdomstolen er en særdomstol befolket af patentbureaukrater, og de kommer ikke kun til at stå over Højesteret men de kommer også til at stå over den almindelige EU-domstol.

3.  Vi kan, lige som med Euroen, altid tilslutte os senere. Men hvis vi først er med, så fanger bordet.

Så er du i tvivl, så lad tvivlen komme de 99.8% af Danmarks virksomheder til gode, og stem et høfligt: “nej tak; ikke lige nu. Men måske senere, når vi kender konsekvenserne.”

Hvad kunne konsekvenserne blive?

Hvor mange af jer kender de her kopimaskiner, hvor du kan indtaste en emailadrese, trykke ‘scan’ og så sender maskinen scanningen som email? Op med en hånd.

Løsningsideen scan-to-email er patenteret og ejes af et advokatfirma. De truer små familievirksomheder til at betale 1000 USD per ansat, hvis de vil undgå en lang og dyr retssag. Patentet er amerikansk, men jeg spurgte en dansk patentagent, om det også kunne ske i Danmark.

“Nej”, svarede han. “For patentet er jo amerikansk og ikke gyldigt i Danmark.”

“Jo, men hvis det nu var gyldigt i Danmark, kunne det så ske?”

“Tjo,” svarede han. “Det kunne det måske godt.” I hvert fald kunne han ikke se nogen grund til at det ikke kunne ske, at almindelige virksomheder uden patenter kunne blive truet med retssag.

Og der findes mange andre tilsvarende europæiske patenter.

Hvormange af jer benytter Internet Explorer, Firefox eller Chrome til at gå på nettet med? Op med en hånd.

Hvis du har flere websider åbne i samme vindue, så benytter du faneblade. Måske har du prøvet at flytte faneblade. Den løsningside er patenteret i Europa. Hvis EU-patentet allerede eksisterede, og Danmark var med, så ville dette patent også være gyldigt i Danmark.

Hvormange af jer har benyttet en webshop? Op med en hånd.

Løsningideen, hvor webshops gemmer indkøbslisten i en cookie på jeres maskine, er også patenteret i Europa, og hvis det var blevet udstedt som et EU-patent, så ville det også være gyldigt i Danmark.

Hvormange af jer kender den her bar, der viser, hvor langt computeren er nået? Den der tæller fra 0 til 100% mens den vokser hen over skærmen.

Den løsningside er også patenteret i Europa, og hvis det var blevet udstedt som et EU-patent, så ville det også være gyldigt i Danmark.

Og jeg kunne blive ved.

Det er den type patenter, som danske virksomheder risikerer at blive truet med dyre retssager for, hvis de ikke betaler patentlicens. Og det selvom de danske virksomheder ikke har nogen patenter selv. Så det er altså revisoren, købmandsbutikken, og vognmanden som risikerer en ekstraregning. Og ved du hvad? Jeg tror ikke der er nogen af dem, der er klar over den risiko.

Software kan i følge loven ikke patenteres, og derfor kan det undre, at fornævnte patenter er udstedte. Det skyldes en meget tvivlsom fortolkning af loven. Hvis vi stemmer nej, kan vi få prøvet fortolkningen ved Højesteret, men hvis vi stemmer ja, kan vi kun få prøvet den hos en særdomstol befolket af patentbureaukrater.

Derfor anbefaler jeg at stemme et høfligt: “nej tak; ikke lige nu. Men måske senere, når vi kender konsekvenserne.” Og det kan man godt selvom man er EU-fortaler.

Jeg kan opsummere anbefalingen som et lille Haiku-digt:

Er du i tvivl om
EU-Patentdomstolen?
“Nej” kan gøres om.

Tak for ordet.

Advertisements
This entry was posted in patent and tagged . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s