Tidsbestemt elpris

Hvorfor er forhøjet elpris kl 18 en grøn ide? Eet ord: kogepuklen

Danskerne forbruger ikke el jævnt hen over døgnet. Lige omkring kl. 18 topper danskernes daglige elforbrug. Denne top kalder man populært for kogepuklen, da den bl.a. skyldes madlavning.

Kogepuklen betyder, at forbruget ikke kan dækkes af vedvarende energi, men at kulværker og gasturbiner sættes igang. Med andre ord er strømmen omkring kl. 18 den mest svinende og CO2-udledende.

Derfor er det grøn tænkning at flytte sit elforbrug væk fra denne periode.

Incitament

Hidtil har der ikke været nogen økonomisk grund til at ændre vaner, men nu forhøjer Radius sin elpris kl. 17-20 i vinterhalvåret.

Dermed bliver der også et økonomisk incitament til at flytte forbruget.

Flyt dit forbrug

Som moderne menneske kan du naturligvis ikke flytte hele dit el-forbrug væk fra perioden 17-20, men visse ting er faktisk ret nemme at flytte.

Alle moderne opvaskemaskiner har udskudt start (også kaldet tidsforvalg). Så istedet for at starte maskinen lige efter du har spist, så lad den vaske op midt om natten. Eller (hvis din opvaskemaskine larmer meget) få den til at vaske næste formiddag.

Alle moderne vaskemaskiner har også udskudt start. De larmer typisk så meget, at man ikke kan sove, når de centifugerer. Men de kan fint køre om eftermiddagen, så vasken lige er færdig, når man kommer hjem fra arbejde. Lige til at hænge op.

Hvis du har en vasketørremaskine, så kan du endda bede den om både at vaske og tørre, så tøjet er klar, når du kommer hjem fra arbejde. Tørretumbleren er nemlig også en strømsluger.

Har du en fryser, så sæt et tænd-og-sluk ur på, så fryseren ikke får strøm i de 3 timer 17-20. Fryseren kan sagtens holde varene kolde i de 3 timer. Hvis du ikke åbner dit køleskab hele tiden, så kan de fleste køleskabe også holde varene kølige i 3 timer uden strøm.

Problemfrit?

For de fleste vil det være problemfrit at ændre vaner, så noget af elforbruget flyttes uden for 17-20.

Men helt problemfrit er det ikke: De elmålere, der sættes op, respekterer ikke dit privatliv. De kan aflæses af elselskabet nårsomhelst, og det kan have ret voldsomme privatlivskonsekvenser. Man kan sagtens lave elmålere, som beskytter dit privatliv. Derfor skal du insistere på, at den fjernaflæste måler du får er baseret på Privacy-by-Design.

 

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s