Konsekvenser ved at stå uden for EU-patentdomstolen på 10 minutter

Enhedspatentet medfører EU-patentdomstolen: Man kan ikke sige ja til enhedspatentet uden at få EU-patentdomstolen.

Vælger Danmark at stå uden for EU-patentdomstolen, så får det følgende konsekvenser:

• Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen.
• En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed.
• Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar.
• Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet.
• Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark.
• Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov.

= Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen. =

Danmark opfylder alle krav til at tilslutte sig Euroen, men har valgt at stå udenfor. Hvis Danmark i dag ønskede at tilslutte sig Euroen, ville det kunne ske med meget kort varsel. Det samme kommer til at gælde for EU-patentdomstolen: Danmark vil til enhver tid senere kunne tilslutte sig, hvis det viser sig at være en god ide.

Det forsigtige valg vil være at stå uden for EU-patentdomstolen i starten, og så måske tilslutte sig senere, hvis EU-patentdomstolen viser sig ikke at give problemer.

= En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed. =

Tilslutter man sig EU-patentdomstolen, så vil domme kun kunne appelleres til EU-patentdomstolens appelkammer. Domme vil ikke kunne appelleres til en uafhængig domstol så som Højesteret eller den normale EU-domstol.

EU-patentdomstolen er en særdomstol. Iflg. direktivet §15 (http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st16/st16351.en12.pdf) skal dommerne have ekspertise i patentsager. Dommerne skal med andre ord komme fra patentsystemet. Folk med baggrund i patentsystemet er generelt mere skeptiske over for at indskrænke det patenterbare område, end folk uden for patentsystemet. Det ville svare lidt til, at vi havde en særdomstol for miljø hvor alle dommerne var udpeget af forureningsindustrien: Deres fortolkning af den samme lov ville være forskellig fra dommere udpeget af Greenpeace.

Dommerne vælges for en periode på 6 år (Direktivets §4). Det er med andre ord ikke en livstidsstilling, men noget man gør i en periode, hvorefter man skal finde sig et andet arbejde.

Det vil næppe være overraskende, hvis en dommer efter sin periode kan finde sig et velbetalt job i patentbranchen (USA har også problemet med indenspisthed: http://arstechnica.com/tech-policy/2012/09/how-a-rogue-appeals-court-wrecked-the-patent-system/2/ Judicial capture). Derfor har dommerne en interesse i ikke at gøre sig uvenner med patentbranchen, og det er mere sandsynligt, at deres fortolkning vil udvide det patenterbare område end at den vil indskrænke det. Dette er i modsætning til dommerne i Højesteret, som ikke har en særinteresse i nogen branche.

Derfor tror jeg, det er langt mere sandsynligt, at Højesteret vil tage hensyn til samfundet som helhed end at EU-patentdomstolen vil gøre det.

= Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar. =

Iflg. Patent- og Varemærkestyrelsen http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf  udstedes der ca. 60.000 EP-patenter om året i det Europæiske patentsamarbejde. Af disse bliver ca. 10% valideret i Danmark og får retsgyldighed her.

EP-patenter er i øjeblikket den nemmeste måde at få patenter behandlet i flere EU-lande. Det er derfor forventeligt, at de, som vælger et EP patent idag, vil vælge et enhedspatent, når det bliver en mulighed. Hvis Danmark kommer med i enhedspatentet, så vil langt de fleste af de 60.000 patenter årligt automatisk blive valideret i Danmark.

Virksomheder, der ikke har eksport, og offentlige institutioner (V&O) behøver idag kun checke, at de ikke krænker de 10%, som valideres i Danmark, og købe licens til de patenter, som de krænker, eller tage retssagen. Virksomheder, der ikke har patenter, er generelt ikke gearede til at tage patentretssager (http://ing.dk/artikel/bolge-af-patent-retssager-truer-danske-virksomheder-136318).

De krænkede patenter kunne være patenter, som krænkes ved at bruge normal software i ens virksomhed. F.eks. indkøbskurv (hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer – EP0784279). Se flere eksisterende EP-eksempler på ole.tange.dk/swpat.

Hvis Danmark tiltræder, så skal V&O til at checke 10 gange så mange patenter og betale licens for de patenter, som de krænker, eller tage retssager om patenterne. Dette kan nemt koste langt mere end besparelsen for patenttagerne, og er en risiko, ingen i øjeblikket har estimater på. Det ville kunne estimeres ved at stå uden for EU-patentdomstolen i nogle år.

= Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet. =

EP-patenter udstedes idag til patenttagere fra hele verden. Halvdelen af EP-patenterne er i følge EPO (http://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/statistics/granted-patents.html) ejet af patenttagere uden for EU (USA og Japan har hver ca. 20%).

Det er forventeligt, at det samme mønster vil gøre sig gældende for enhedspatentet: Halvdelen af patenterne bliver ejet af patenttagere uden for EU. Men danske patenttagere kan på samme vilkår opnå patent på deres løsningsideer.

Prisen for et patent i EU’s 27 lande er iflg. http://ec.europa.eu/unitedkingdom/press/press_releases/2011/pr1138_en.htm 36.000 €. Prisen for et enhedspatent forventes iflg. http://www.withersrogers.com/page.php?currentpageref=277 at blive 15.000 €.

Besparelsen her opnår patenttagere uanset om Danmark er med i EU-patentdomstolen eller ej.

Omkring 10% af EP-patenterne bliver valideret i Danmark (http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf). Det er uklart, hvormange af disse er fra danske patenttagere. Et gæt er 5000 (altså omkring 80%).

Står Danmark udenfor EU-patentdomstolen, så skal disse 5000 patenter udtages som nationale patenter i Danmark, hvis man ønsker dækning i Danmark. Det koster i snit 3000 kr/år (se udregning nedenfor).

Besparelsen for patenttagere, hvis Danmark indtræder i EU-patentdomstolen, er altså: 5000 patenter * 3000 kr/patent/år = 15.000.000 kr/år.

Iflg. Danmarks Statistik (http://www.dst.dk/nytudg/17826) var virksomhedernes omkostninger i gennemsnit 311 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2012. Et arbejdsår er på 1924 arbejdstimer, så en gennemsnitlig privat dansk arbejdsplads koster i størrelsesorden 600.000 kr/år alt i alt.

Besparelsen ved at indtræde i EU-patentdomstolen svarer altså til ca. 25 arbejdspladser – vel at mærke i alt og på landsplan.

Er det værd at løbe en risiko af ukendt størrelse, der vil påvirke alle virksomheder, der ikke udtager patenter, blot for at få en besparelse på landsplan på 15 mio kr. årligt? Jeg synes det ikke – specielt ikke når risikoens størrelse kan afdækkes ved at stå udenfor i nogle år.

= Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark. =

For at få et nationalt patent til at være gyldigt i Danmark, skal man betale til Patent- og Varemærkestyrelsen. Gebyret ligger mellem 500 kr og 5400 kr pr år i følge http://ip-guiden.dkpto.dk/navn–logo/priser.aspx. Ialt ca. 60000 kr over en 20-årig periode eller 3000 kr pr år i gennemsnit.

Iflg. http://www.dkpto.dk/media/34655/patent%202012.pdf udstedes der ca. 2000 nationale patenter i Danmark.

Disse patenter skal danske virksomheder (præcis som nu) betale for, hvis Danmark står uden for EU-patentdomstolen.

= Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov. =

Danmark er med i det europæiske patentsamarbejde, som bl.a. laver lovgrundlaget for, hvad der er patenterbart (loven kaldes European Patent Convention  eller EPC http://documents.epo.org/projects/babylon/eponet.nsf/0/00E0CD7FD461C0D5C1257C060050C376/$File/EPC_15th_edition_2013.pdf). Det er samme lov, som EU-patentdomstolen skal dømme efter.

Dommerne må ikke give preference til deres hjemland, men skal være neutrale. Derfor er det ikke væsentligt for danske virksomheder, at der kommer danske dommere i EU-patentdomstolen.

Advertisements

Excuses for not installing GNU Parallel

Over the time I have seen people, who could benefit from using GNU Parallel, give excuses why they should not use GNU Parallel. I believe most of the reasons are based in a lack of due diligence: To avoid doing a little work now, they end up doing a lot of work later.

Here are the most popular excuses I have met so far:

“GNU Parallel is not installed everywhere”

It is true that GNU Parallel is not installed everywhere. But it is designed to be extremely easy to install. We are literally talking a matter of seconds:

    (wget pi.dk/3 -qO - ||  curl pi.dk/3/) | bash

Or if you want full control over the process: http://git.savannah.gnu.org/cgit/parallel.git/tree/README

“I do not have root access”

GNU Parallel does not require root access to do a personal installation, so you do not need root access to install it. Just do:

    ./configure --prefix=$HOME && make && make install

or:

    (wget pi.dk/3 -qO - ||  curl pi.dk/3/) | bash

GNU Parallel can also be embedded in a shell script on a system that has GNU Parallel installed by doing this:

    parallel --embed > newscript

Edit the end of newscript and copy newscript to the other system.

“I am not allowed to install software”

If you are allowed to run your own scripts, you can run GNU Parallel just like you would any of your own scripts. All you need to do is to copy the file parallel and use it the same way you would your own scripts.

“Using GNU Parallel is overkill”

Overkill usually means that setting up the program and running it will take longer than just running the job in a different way. Setting up GNU Parallel can be done in 10 seconds, so the risk is quite limited.

“Keeping GNU Parallel up to date is too hard”

By installing even an old version you most likely will save time by using it. The basic functionality has remained the same for years.

You only need to upgrade if you need some of the newer functionality or if you are being hit by a bug that is fixed in newer versions. Most of the recent bugs are related to rare race conditions and will never affect most people.

Updating to the newest version is also a matter of seconds:

    (wget pi.dk/3 -qO - ||  curl pi.dk/3/) | bash

“I do not understand Perl”

Unless you are going to change GNU Parallel you do not need to know Perl to use the tool – just like you do not need to learn kernel programming to use Linux.

“GNU Parallel is too hard to compile and install”

This excuse is typically from users who never even tried to install it. GNU Parallel is written in Perl and is compatible with even very old versions of Perl. So even if your system is too limited to do the ‘./configure && make && make install’ then you should always be able to do the ‘cp parallel $HOME/bin’.

If wget, gpg, and bzip2 are installed this ought to work:

    (wget pi.dk/3 -qO - ||  curl pi.dk/3/) | bash

“My software should not depend on non-standard software”

Why not distribute GNU Parallel next to your software? The beauty of free software is that you are in fact allowed to do this – even if your software is non-free.

SM is an example of software co-distributing GNU Parallel https://github.com/sm/sm/blob/master/README.md

GNU Parallel can also be embedded in a shell script using:

    parallel --embed > newscript

Edit the end of newscript.

“GNU Parallel is not as well tested as xargs”

I have seen this argument from people who then did something like this:

    find mydir -print | grep some_stuff | tail | xargs -P 10 mycommand | grep other_stuff

So while xargs may be well tested they basically screwed themselves over by using xargs in a way that is not safe – by design.

The above has 2 major issues:

• If file names in mydir contain space, ‘ or ” xargs will interpret these and mycommand will not be run on those files. And it is quite common for users (especially GUI users) to create files with space, ‘ or “.
• The output from the parallel running mycommands is not guaranteed to not mix, so you risk having half a line from one instance of mycommand with the rest of the line from another instance.

These are both risks you avoid by using GNU Parallel. The scary part is that they most likely will not notice the problem on their test set, and the problem will therefore only be discovered after their script has been put into production.

There is also a minor issue:

• If the file names in mydir contain \n (newline).

This will fail in GNU Parallel, too (unless using -0). But I have yet to see a file name with a newline in it that was created by normal users. This only happens with malicious users.

Dealing with the problems from xargs

Some are aware of the problems with xargs and then spend a lot of effort trying to fix them:

• They quote ‘ ” and space (though sometimes they forget some of them).
• They try to un-mix the output by wrapping the output with markers and then post process the output based on these markers, but they never manage to fix the half-line issue.

So while xargs is well tested, their fixups are not, thereby defeating the purpose of only using well tested software. All in all they spend much more effort on building their own fixup around xargs than it would take to simply install GNU Parallel.

– o –

Being the developer of GNU Parallel I am of course biased: I think everyone using the command line owe it to themselves and to their command line to have GNU Parallel in their toolbox.

Luk pengekassen for tilflyttere til socialt belastede områder

Kan vi lave bedre integration for de samme midler? Vi kunne prøve at lukke pengekassen, hvis man flytter til socialt belastede områder.

Danmarks Statistik laver hvert år en undersøgelse af indvandrere. Gang på gang viser tallene, at når man korrigerer for socioøkonomisk status, så er folk fra Mellemøsten og Afrika overrepræsenterede blandt de kriminelle, mens folk fra Sydøstasien er underrepræsenterede. (F.eks. http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20704&sid=indv2016 side 86)

Det er mit indtryk, at hvis indvanderne bliver opsuget i samfundet, så er der færre problemer. Det bygger jeg på landsbyen, som jeg kommer fra. Her har man flere gange modtaget flygtninge, der svarer til 1% af hele landsbyens størrelse, og det er lykkedes at få disse til at blive en helt naturlig del af landsbysamfundet. Når jeg taler med lokale, så mener de, at det skyldes, at det ikke var muligt for flygtningene at holde sig for sig selv: De havde ikke en mulighed for at leve hele deres liv omgivet af folk med deres egen baggrund.

Jeg tror, vi kan modtage langt flere flygtninge og indvandrere, men ikke på den måde vi gør idag: Vi har ghettoer med sociale problemer, og disse er vi nødt til at gøre noget ved.

Jeg er ikke særlig glad for tvang, men har ikke noget imod at give (store) økonomiske incitamenter.

Mit forslag er: Fjern den offentlige forsørgelse for folk, der flytter til områder med sociale problemer.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke rører ved støtten for folk, der ikke flytter. Man rører heller ikke ved støtten for folk, der flytter til områder, der ikke er socialt belastede. Det er også helt i orden at flytte til socialt belastede områder, men så skal man kunne klare sig uden offentlig forsørgelse.

Så ønsker du offentlig forsørgelse, så må du finde dig i, at hvis du vil flytte, så kan du kun flytte til 95% af Danmarks areal.

Hvis boligerne i ghetto-områderne ikke længere kan “fyldes op” med socialt belastede, så skulle markedskræfterne gerne over tid få boligerne i ghetto-områderne til at falde i pris, og på sigt blive så billige, at velfungerende borgere for lyst at flytte dertil. Og de borgere, der er knapt så velfungerende vil være spredt over et langt større område: Vi kan som lokalsamfund sagtens klare, at 1% kræver ekstrahjælp, men det kan virke drænende, hvis det er 25%.

 

Tidsbestemt elpris

Hvorfor er forhøjet elpris kl 18 en grøn ide? Eet ord: kogepuklen

Danskerne forbruger ikke el jævnt hen over døgnet. Lige omkring kl. 18 topper danskernes daglige elforbrug. Denne top kalder man populært for kogepuklen, da den bl.a. skyldes madlavning.

Kogepuklen betyder, at forbruget ikke kan dækkes af vedvarende energi, men at kulværker og gasturbiner sættes igang. Med andre ord er strømmen omkring kl. 18 den mest svinende og CO2-udledende.

Derfor er det grøn tænkning at flytte sit elforbrug væk fra denne periode.

Incitament

Hidtil har der ikke været nogen økonomisk grund til at ændre vaner, men nu forhøjer Radius sin elpris kl. 17-20 i vinterhalvåret.

Dermed bliver der også et økonomisk incitament til at flytte forbruget.

Flyt dit forbrug

Som moderne menneske kan du naturligvis ikke flytte hele dit el-forbrug væk fra perioden 17-20, men visse ting er faktisk ret nemme at flytte.

Alle moderne opvaskemaskiner har udskudt start (også kaldet tidsforvalg). Så istedet for at starte maskinen lige efter du har spist, så lad den vaske op midt om natten. Eller (hvis din opvaskemaskine larmer meget) få den til at vaske næste formiddag.

Alle moderne vaskemaskiner har også udskudt start. De larmer typisk så meget, at man ikke kan sove, når de centifugerer. Men de kan fint køre om eftermiddagen, så vasken lige er færdig, når man kommer hjem fra arbejde. Lige til at hænge op.

Hvis du har en vasketørremaskine, så kan du endda bede den om både at vaske og tørre, så tøjet er klar, når du kommer hjem fra arbejde. Tørretumbleren er nemlig også en strømsluger.

Har du en fryser, så sæt et tænd-og-sluk ur på, så fryseren ikke får strøm i de 3 timer 17-20. Fryseren kan sagtens holde varene kolde i de 3 timer. Hvis du ikke åbner dit køleskab hele tiden, så kan de fleste køleskabe også holde varene kølige i 3 timer uden strøm.

Problemfrit?

For de fleste vil det være problemfrit at ændre vaner, så noget af elforbruget flyttes uden for 17-20.

Men helt problemfrit er det ikke: De elmålere, der sættes op, respekterer ikke dit privatliv. De kan aflæses af elselskabet nårsomhelst, og det kan have ret voldsomme privatlivskonsekvenser. Man kan sagtens lave elmålere, som beskytter dit privatliv. Derfor skal du insistere på, at den fjernaflæste måler du får er baseret på Privacy-by-Design.

 

Testforberedelse

45 stk

20 min

3×3

Aldrig diagonal

6 muligheder

Start i midten.

Understreg kandidater, så de kan vælges ved 1 min mark.

Grønstsagsblandingstest

Vores bønneblanding: 8
Vores orientalsk inspireret wokblanding: 7 (med kokosmælk)
Vores ratatouille med krydderier: 7 (med ketchup)
Vinterblanding med rug: 7
Vores indisk inspirede grøntsagsblanding: 4
Vores romanescoblanding: 2
Vores grøntsagsblanding: 3

Python with braces

I have tried using Python for more serious work, but has been thrown off by its forced whitespace indentation. In Emacs I want to press TAB and get to the correct indentation level – no matter the code, so I have several times tried looking for a way to add braces to Python.

I would prefer if my preference for braces did not affect people who do not like braces, so I would like a conversion between the two systems. It could be an Emacs package, that fixed the braces after loading/before saving, so the saved file always contained whitespace, but the loaded file would be with braces.

I have now found a few projects that try to implement braces.

Pybraces

https://github.com/thatch/pybraces – tested 2017-06-29

Good

• Nothing

Bad

• demo0.py fails.

Python-with-braces

http://python-with-braces.appspot.com/ – tested 2017-06-29

Good

• Nothing

Bad

• failed to compile.

Bython

https://github.com/mathialo/bython – tested 2017-06-29

Good

• Simple programs work.
• Shebang works.
• Compiling to no-braces (-c).

Bad

• Mixing with indented code fails.
• No way of converting no-braces => braces.
• No man page.

 

 

ssh-agent in new terminal window

You are smart. You use ssh-agent. But when you start a new terminal, you have to start ssh-agent again. That is annoying.

If you put this in your .bashrc then you only need to enter your pass phrase once:

alias sshr='export SSH_AUTH_SOCK=`cat ~/.ssh/SSH_AUTH_SOCK`;export SSH_AGENT_PID=`cat ~/.ssh/SSH_AGENT_PID`;'
alias ssha='ssh-add -l || eval `ssh-agent` ssh-add ~/.ssh/{identity,id_*[^b]} && echo $SSH_AUTH_SOCK > ~/.ssh/SSH_AUTH_SOCK && echo $SSH_AGENT_PID > ~/.ssh/SSH_AGENT_PID'
sshr
ssha

Why you should fix odd bugs

As a maintainer of GNU Parallel I often get bugs reports from people using my software in ways I had never imagined. The simple reply to that could be:

Do not do that. My tool was never intended to do that.

Or if you are in a really helpful mood:

Here is a work-around that does not trigger the bug.

You can especially be tempted to give such a reply if you feel this bug is not going to affect many people or if it is a lot of work. But this kind of thinking is limiting.

Programs should aspire to be without error and work even if they get input that is out of the ordinary. The reason for this is that if users can rely on programs not breaking no matter the input, then users can computer generate input, and the program can then be used in novel ways that you never foresaw.

Therefore a much better answer is:

That looks like a bug. Please file it in the bug tracking system, so we can track how many people are affected by this.

And if you feel it is a low priority bug:

I do not have the time to fix the bug, but you can help by analyzing the bug so we know exactly what is wrong. A patch is also welcome – just be aware that a patch that fixes this bug, may trigger other bug or may be written so poorly that it will not be applied.

This also has a social benefit. The bug finder has taken time to make an example that is MCVE, and you acknowledge him for the work he has done. By putting it in the tracker, you are also saying: “We are not going to simply forget this bug.” And by giving him the option of sending a patch, you may even get some of the work done – if he (or another affected user) feels it is that important.

 

New Linux installation checklist

wget ole.tange.dk/manuellepakker
sudo bash manuellepakker
#myencfs
sudo apt-get dist-upggrade
reboot

Chromium: Add Disconnect.me, disconnect.me-facebook, add privacy badger, startpage.com (go = google ggm = google maps; ggi = google images (url)) https://superuser.com/questions/7327/how-to-add-a-custom-search-engine-to-firefox

OwnCloud:

Gitlab.com
https://gitlab.com/profile/keys

Savannah.gnu.org
https://savannah.gnu.org/my/admin/editsshkeys.php

Konsole:
Settings > Edit profile > Appearence > Font = DroidSandMonoWide
Settings > Edit profile > Scrolling > unlimited
Settings > Configure shortcuts > Next Tab/Previous Tab = CTRL-pgdn/CTRL-pgup

KDE
Keyboard shortcut disable (CTRL-Alt-K)
$ systemsettings5
Workspace > Shortcuts > Global Keyboard Shortcuts > KDE component = KDE Daemon > Switch to Next Keyboard Layout
Mouse button switch: .bash_profile: xmodmap -e “pointer = 1 3 2” 2>/dev/null

Shell
sudo visudo
%sudo ALL=NOPASSWD: ALL
VISUAL=em
https://oletange.wordpress.com/2016/05/22/ssh-agent-in-new-terminal-window/

Suspend:
apt install pm-utils
sudo pm-suspend-hybrid

Do suspend-to-ram and suspend-to-disk work? s2both
Powerbutton = ?
Close lid = ?
Password

Window Manager > Style > Ypsilonium2
Requries .themes/Ypsilonium2

TorBrowser
sudo add-apt-repository ppa:micahflee/ppa
sudo apt update
sudo apt install torbrowser-launcher
sudo apt install torbrowser-launcher
torbrowser-launcher

Audio
Stop pulseaudio

Printer

Alt-Tab in grid
Task switcher > Navigation Through Windows > Visualization > Grid
Task switcher > Navigation Through Windows > Visualization > Show selected window

Tonerskriver

IT-politiske emner

Softwareudvikling

• Softwarepatenter
• Open Source
• Åbne standarder
• Big Data
• Microsoft-skat
• Netneutralitet
• Ophavsretten
  • Længde
  • Linkskat
  • Digital Restrictions Management (DRM)
  • Bøvl med at få tilladelse til filmaften
• 3D-print: Ophavsret og våbenlov
• Droner – fredelige muligheder og krigeriske trusler

Offentlig IT

• IT-Haverikommission – Hvad gik galt? Ikke placering af ansvar.
• Monopoler – Udbudsregler favoriserer KMD/CSC-lignende virksomheder
• Cloud – Fortrolige data i skyen, Safe Harbour/Privacy Shield
• USA Patriot/Freedom Act – Kan du stole på leverandører med en amerikansk filial?
• E-valg – Hvordan vil du opnå tillid og undgå programmeringsfejl og snyd?
• Sikkerhed – skal så mange data være koncentreret så tæt?
  • Sikring af offentlige systemer (Indbrud i CPR/Kørekort)
  • CPR-nummeret, sammenkøring og hovsa-overvågning
• Borgeradgang til økonomiske modeller (DREAM/ADAM)
  • Mulighed for at se om de økonomiske konsekvenser er korrekte
• Mørklægningsloven

Privatliv og censur

• Fly – Passenger Name Records (PNR)
• Nummerplade genkendelse (ANPR) – på privat grund (havn)
• Copenhagen Connecting (Mobiltelefonplacering)
• Smart Cities – Hovsaovervågning hvis vi ikke passer på
• Masteoplysninger – For alle data pakker = hele tiden
• Penge
  • Kreditkortbetaling og SWIFT-oplysninger
  • Nets/Se&Hør-skandale
  • Bitcoins og Taler – Det kontantløse samfund uden borgerovervågning
  • MobilePay, Swipp og PayPal – Det kontantløse overvågningssamfund
  • Elektronisk kvittering – Dine indkøb fortæller hvem du er
• Trackers på tværs af websider – De ved mere om dig end websiden gør
• Logningsbekendtgørelsen
• Center for cybersikkerhed
  • Cyberwar

• Privacy by Design – Hvordan sikrer vi det?
  • Facebook, Google, Windows 10’s default settings
• Decentral rettighedsservice – Lad borgerne styre hvem der skal have adgang til deres data
  • DAMD og sundhedsdata
• Kryptering – Skal det være lovligt? Med bagdør?
• TOR – Anonymitet
• Krypteret telefoni/chat/email – svært at efterforske
• Digtalt selvforsvar – Lær borgerne at forsvare sig selv
• EU’s persondataforordning
• Censurering af DNS – Grundlovens §77
• Whistleblowers – Hvornår er det i orden?
• Digitale identiteter i stedet for CPR nummeret – Skal borgeren have forskellige identiteter alt efter sammenhængen?

Tvangsdigitalisering

• Rejsekort – tracking af borgere
• NemID – Alle æg i én kurv
• Digital Post – Alle æg i én kurv
• e-Boks – Alle æg i én kurv
• DR’s debatter på Facebook – Kun muligt at deltage hvis man er på FB

Automatisering

• Kan vi finde nye job til de taxachauffører, der bliver overflødige når autoen kommer?