Konsekvenser ved at stå uden for EU-patentdomstolen på 10 minutter

Enhedspatentet medfører EU-patentdomstolen: Man kan ikke sige ja til enhedspatentet uden at få EU-patentdomstolen.

Vælger Danmark at stå uden for EU-patentdomstolen, så får det følgende konsekvenser:

• Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen.
• En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed.
• Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar.
• Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet.
• Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark.
• Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov.

= Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen. =

Danmark opfylder alle krav til at tilslutte sig Euroen, men har valgt at stå udenfor. Hvis Danmark i dag ønskede at tilslutte sig Euroen, ville det kunne ske med meget kort varsel. Det samme kommer til at gælde for EU-patentdomstolen: Danmark vil til enhver tid senere kunne tilslutte sig, hvis det viser sig at være en god ide.

Det forsigtige valg vil være at stå uden for EU-patentdomstolen i starten, og så måske tilslutte sig senere, hvis EU-patentdomstolen viser sig ikke at give problemer.

= En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed. =

Tilslutter man sig EU-patentdomstolen, så vil domme kun kunne appelleres til EU-patentdomstolens appelkammer. Domme vil ikke kunne appelleres til en uafhængig domstol så som Højesteret eller den normale EU-domstol.

EU-patentdomstolen er en særdomstol. Iflg. direktivet §15 (http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st16/st16351.en12.pdf) skal dommerne have ekspertise i patentsager. Dommerne skal med andre ord komme fra patentsystemet. Folk med baggrund i patentsystemet er generelt mere skeptiske over for at indskrænke det patenterbare område, end folk uden for patentsystemet. Det ville svare lidt til, at vi havde en særdomstol for miljø hvor alle dommerne var udpeget af forureningsindustrien: Deres fortolkning af den samme lov ville være forskellig fra dommere udpeget af Greenpeace.

Dommerne vælges for en periode på 6 år (Direktivets §4). Det er med andre ord ikke en livstidsstilling, men noget man gør i en periode, hvorefter man skal finde sig et andet arbejde.

Det vil næppe være overraskende, hvis en dommer efter sin periode kan finde sig et velbetalt job i patentbranchen (USA har også problemet med indenspisthed: http://arstechnica.com/tech-policy/2012/09/how-a-rogue-appeals-court-wrecked-the-patent-system/2/ Judicial capture). Derfor har dommerne en interesse i ikke at gøre sig uvenner med patentbranchen, og det er mere sandsynligt, at deres fortolkning vil udvide det patenterbare område end at den vil indskrænke det. Dette er i modsætning til dommerne i Højesteret, som ikke har en særinteresse i nogen branche.

Derfor tror jeg, det er langt mere sandsynligt, at Højesteret vil tage hensyn til samfundet som helhed end at EU-patentdomstolen vil gøre det.

= Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar. =

Iflg. Patent- og Varemærkestyrelsen http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf  udstedes der ca. 60.000 EP-patenter om året i det Europæiske patentsamarbejde. Af disse bliver ca. 10% valideret i Danmark og får retsgyldighed her.

EP-patenter er i øjeblikket den nemmeste måde at få patenter behandlet i flere EU-lande. Det er derfor forventeligt, at de, som vælger et EP patent idag, vil vælge et enhedspatent, når det bliver en mulighed. Hvis Danmark kommer med i enhedspatentet, så vil langt de fleste af de 60.000 patenter årligt automatisk blive valideret i Danmark.

Virksomheder, der ikke har eksport, og offentlige institutioner (V&O) behøver idag kun checke, at de ikke krænker de 10%, som valideres i Danmark, og købe licens til de patenter, som de krænker, eller tage retssagen. Virksomheder, der ikke har patenter, er generelt ikke gearede til at tage patentretssager (http://ing.dk/artikel/bolge-af-patent-retssager-truer-danske-virksomheder-136318).

De krænkede patenter kunne være patenter, som krænkes ved at bruge normal software i ens virksomhed. F.eks. indkøbskurv (hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer – EP0784279). Se flere eksisterende EP-eksempler på ole.tange.dk/swpat.

Hvis Danmark tiltræder, så skal V&O til at checke 10 gange så mange patenter og betale licens for de patenter, som de krænker, eller tage retssager om patenterne. Dette kan nemt koste langt mere end besparelsen for patenttagerne, og er en risiko, ingen i øjeblikket har estimater på. Det ville kunne estimeres ved at stå uden for EU-patentdomstolen i nogle år.

= Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet. =

EP-patenter udstedes idag til patenttagere fra hele verden. Halvdelen af EP-patenterne er i følge EPO (http://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/statistics/granted-patents.html) ejet af patenttagere uden for EU (USA og Japan har hver ca. 20%).

Det er forventeligt, at det samme mønster vil gøre sig gældende for enhedspatentet: Halvdelen af patenterne bliver ejet af patenttagere uden for EU. Men danske patenttagere kan på samme vilkår opnå patent på deres løsningsideer.

Prisen for et patent i EU’s 27 lande er iflg. http://ec.europa.eu/unitedkingdom/press/press_releases/2011/pr1138_en.htm 36.000 €. Prisen for et enhedspatent forventes iflg. http://www.withersrogers.com/page.php?currentpageref=277 at blive 15.000 €.

Besparelsen her opnår patenttagere uanset om Danmark er med i EU-patentdomstolen eller ej.

Omkring 10% af EP-patenterne bliver valideret i Danmark (http://www.dkpto.dk/media/34658/internationale%20patenter%202012.pdf). Det er uklart, hvormange af disse er fra danske patenttagere. Et gæt er 5000 (altså omkring 80%).

Står Danmark udenfor EU-patentdomstolen, så skal disse 5000 patenter udtages som nationale patenter i Danmark, hvis man ønsker dækning i Danmark. Det koster i snit 3000 kr/år (se udregning nedenfor).

Besparelsen for patenttagere, hvis Danmark indtræder i EU-patentdomstolen, er altså: 5000 patenter * 3000 kr/patent/år = 15.000.000 kr/år.

Iflg. Danmarks Statistik (http://www.dst.dk/nytudg/17826) var virksomhedernes omkostninger i gennemsnit 311 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2012. Et arbejdsår er på 1924 arbejdstimer, så en gennemsnitlig privat dansk arbejdsplads koster i størrelsesorden 600.000 kr/år alt i alt.

Besparelsen ved at indtræde i EU-patentdomstolen svarer altså til ca. 25 arbejdspladser – vel at mærke i alt og på landsplan.

Er det værd at løbe en risiko af ukendt størrelse, der vil påvirke alle virksomheder, der ikke udtager patenter, blot for at få en besparelse på landsplan på 15 mio kr. årligt? Jeg synes det ikke – specielt ikke når risikoens størrelse kan afdækkes ved at stå udenfor i nogle år.

= Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark. =

For at få et nationalt patent til at være gyldigt i Danmark, skal man betale til Patent- og Varemærkestyrelsen. Gebyret ligger mellem 500 kr og 5400 kr pr år i følge http://ip-guiden.dkpto.dk/navn–logo/priser.aspx. Ialt ca. 60000 kr over en 20-årig periode eller 3000 kr pr år i gennemsnit.

Iflg. http://www.dkpto.dk/media/34655/patent%202012.pdf udstedes der ca. 2000 nationale patenter i Danmark.

Disse patenter skal danske virksomheder (præcis som nu) betale for, hvis Danmark står uden for EU-patentdomstolen.

= Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen, men har stadig indflydelse på den europæiske patentlov. =

Danmark er med i det europæiske patentsamarbejde, som bl.a. laver lovgrundlaget for, hvad der er patenterbart (loven kaldes European Patent Convention  eller EPC http://documents.epo.org/projects/babylon/eponet.nsf/0/00E0CD7FD461C0D5C1257C060050C376/$File/EPC_15th_edition_2013.pdf). Det er samme lov, som EU-patentdomstolen skal dømme efter.

Dommerne må ikke give preference til deres hjemland, men skal være neutrale. Derfor er det ikke væsentligt for danske virksomheder, at der kommer danske dommere i EU-patentdomstolen.

ssh-agent in new terminal window

You are smart. You use ssh-agent. But when you start a new terminal, you have to start ssh-agent again. That is annoying.

If you put this in your .bashrc then you only need to enter your pass phrase once:

alias sshr='export SSH_AUTH_SOCK=`cat ~/.ssh/SSH_AUTH_SOCK`;export SSH_AGENT_PID=`cat ~/.ssh/SSH_AGENT_PID`;'
alias ssha='ssh-add -l || eval `ssh-agent` ssh-add ~/.ssh/{identity,id_*[^b]} && echo $SSH_AUTH_SOCK > ~/.ssh/SSH_AUTH_SOCK && echo $SSH_AGENT_PID > ~/.ssh/SSH_AGENT_PID'
sshr
ssha

Why you should fix odd bugs

As a maintainer of GNU Parallel I often get bugs reports from people using my software in ways I had never imagined. The simple reply to that could be:

Do not do that. My tool was never intended to do that.

Or if you are in a really helpful mood:

Here is a work-around that does not trigger the bug.

You can especially be tempted to give such a reply if you feel this bug is not going to affect many people or if it is a lot of work. But this kind of thinking is limiting.

Programs should aspire to be without error and work even if they get input that is out of the ordinary. The reason for this is that if users can rely on programs not breaking no matter the input, then users can computer generate input, and the program can then be used in novel ways that you never foresaw.

Therefore a much better answer is:

That looks like a bug. Please file it in the bug tracking system, so we can track how many people are affected by this.

And if you feel it is a low priority bug:

I do not have the time to fix the bug, but you can help by analyzing the bug so we know exactly what is wrong. A patch is also welcome – just be aware that a patch that fixes this bug, may trigger other bug or may be written so poorly that it will not be applied.

This also has a social benefit. The bug finder has taken time to make an example that is MCVE, and you acknowledge him for the work he has done. By putting it in the tracker, you are also saying: “We are not going to simply forget this bug.” And by giving him the option of sending a patch, you may even get some of the work done – if he (or another affected user) feels it is that important.

 

New Linux installation checklist

wget ole.tange.dk/manuellepakker
sudo bash manuellepakker
apt install openssh-server
apt install encfs
#myencfs
sudo apt-get dist-upggrade
add lo server to /etc/hosts
reboot

Chromium: Add Disconnect.me, disconnect.me-facebook, add ghostery, startpage.com (go = google ggm = google maps)

OwnCloud:

Gitlab.com
https://gitlab.com/profile/keys

Savannah.gnu.org
https://savannah.gnu.org/my/admin/editsshkeys.php

Konsole:
Settings > Edit profile > Appearence > Font = DroidSandMonoWide
Settings > Edit profile > Scrolling > unlimited
Settings > Configure shortcuts > Next Tab/Previous Tab = CTRL-pgdn/CTRL-pgup

KDE
Keyboard shortcut disable (CTRL-Alt-K)
$ systemsettings5
Workspace > Shortcuts > Global Keyboard Shortcuts > KDE component = KDE Daemon > Switch to Next Keyboard Layout
Mouse button switch: .bash_profile: xmodmap -e “pointer = 1 3 2” 2>/dev/null

Shell
sudo visudo
%sudo ALL=NOPASSWD: ALL
VISUAL=em
https://oletange.wordpress.com/2016/05/22/ssh-agent-in-new-terminal-window/

Suspend:
apt install pm-utils
sudo pm-suspend-hybrid

Do suspend-to-ram and suspend-to-disk work? s2both
Powerbutton = ?
Close lid = ?
Password

Window Manager > Style > Ypsilonium2
Requries .themes/Ypsilonium2

TorBrowser

Audio
Stop pulseaudio

Printer

Alt-Tab in grid
Task switcher > Navigation Through Windows > Visualization > Grid
Task switcher > Navigation Through Windows > Visualization > Show selected window

Tonerskriver

IT-politiske emner

Softwareudvikling

• Softwarepatenter
• Open Source
• Åbne standarder
• Big Data
• Microsoft-skat
• Netneutralitet
• Ophavsretten
  • Længde
  • Linkskat
  • Digital Restrictions Management (DRM)
  • Bøvl med at få tilladelse til filmaften
• 3D-print: Ophavsret og våbenlov
• Droner – fredelige muligheder og krigeriske trusler

Offentlig IT

• IT-Haverikommission – Hvad gik galt? Ikke placering af ansvar.
• Monopoler – Udbudsregler favoriserer KMD/CSC-lignende virksomheder
• Cloud – Fortrolige data i skyen, Safe Harbour/Privacy Shield
• USA Patriot/Freedom Act – Kan du stole på leverandører med en amerikansk filial?
• E-valg – Hvordan vil du opnå tillid og undgå programmeringsfejl og snyd?
• Sikkerhed – skal så mange data være koncentreret så tæt?
  • Sikring af offentlige systemer (Indbrud i CPR/Kørekort)
  • CPR-nummeret, sammenkøring og hovsa-overvågning
• Borgeradgang til økonomiske modeller (DREAM/ADAM)
  • Mulighed for at se om de økonomiske konsekvenser er korrekte
• Mørklægningsloven

Privatliv og censur

• Fly – Passenger Name Records (PNR)
• Nummerplade genkendelse (ANPR) – på privat grund (havn)
• Copenhagen Connecting (Mobiltelefonplacering)
• Smart Cities – Hovsaovervågning hvis vi ikke passer på
• Masteoplysninger – For alle data pakker = hele tiden
• Penge
  • Kreditkortbetaling og SWIFT-oplysninger
  • Nets/Se&Hør-skandale
  • Bitcoins og Taler – Det kontantløse samfund uden borgerovervågning
  • MobilePay, Swipp og PayPal – Det kontantløse overvågningssamfund
  • Elektronisk kvittering – Dine indkøb fortæller hvem du er
• Trackers på tværs af websider – De ved mere om dig end websiden gør
• Logningsbekendtgørelsen
• Center for cybersikkerhed
  • Cyberwar

• Privacy by Design – Hvordan sikrer vi det?
  • Facebook, Google, Windows 10’s default settings
• Decentral rettighedsservice – Lad borgerne styre hvem der skal have adgang til deres data
  • DAMD og sundhedsdata
• Kryptering – Skal det være lovligt? Med bagdør?
• TOR – Anonymitet
• Krypteret telefoni/chat/email – svært at efterforske
• Digtalt selvforsvar – Lær borgerne at forsvare sig selv
• EU’s persondataforordning
• Censurering af DNS – Grundlovens §77
• Whistleblowers – Hvornår er det i orden?
• Digitale identiteter i stedet for CPR nummeret – Skal borgeren have forskellige identiteter alt efter sammenhængen?

Tvangsdigitalisering

• Rejsekort – tracking af borgere
• NemID – Alle æg i én kurv
• Digital Post – Alle æg i én kurv
• e-Boks – Alle æg i én kurv
• DR’s debatter på Facebook – Kun muligt at deltage hvis man er på FB

Automatisering

• Kan vi finde nye job til de taxachauffører, der bliver overflødige når autoen kommer?

Dankorts beskrivelse af sikkerheden

http://www.dankort.dk/sikkerhed-for-kortholdere beskriver noget af sikkerheden i viftekortet. Der er dog en del misvisende informationer:

”Og fordi du aldrig slipper det under betaling, giver det dig fuld kontrol.”

Det ville være korrekt, hvis det ikke var et viftekort, men netop fordi kortet kan aflæses trådløst, så er det ikke korrekt. Helt indlysende er det jo, at hvis du kommer til at vifte det foran terminalen uden at ville betale med kortet, så kan beløbet blive trukket. Mindre indlysende er det, at kortet kan aflæses af kriminelle uden dit vidende, mens du f.eks. venter på toget. Se demonstration her: https://www.youtube.com/watch?v=R9AwULVyIk4

”Kortets data er krypterede og kan derfor ikke kopieres.”

Igen drages en forkert konklusion: Det er muligt at kortets data er krypterede, men som videoen ovenfor viser, så kan kortnummer og udløbsdato tydeligvis kopieres uden videre.

”Du hæfter ikke ved tyveri.”

Det er korrekt, men det er stadig din opgave at gøre indsigelser. Hvis du ikke lige får kontrolleret hver eneste kontoudtog, og får spurgt konen, om det er hende, der har brugt de 137,50 som du ikke lige kan gøre rede for, ja, så kan du reelt ikke gøre indsigelse. Det gælder også i dag, men typisk vil man være ekstra opmærksom, hvis kortet er blevet væk eller man har brugt kortet i en snusket cafe i Kuala Lumpur.

Men fordi kortoplysningerne fra viftekortet er så nemme at fjernaflæse, tvinges borgeren til have denne ekstra opmærksomhed hele tiden – noget som kunne have været undgået, hvis banken havde sørget for helt elementær kryptering af kortoplysningerne.

Det undrer mig stadig, at nogen tror, at man kan sende data trådløst uden at kryptere data med gennemtestede algoritmer som RSA, AES eller Diffie-Hellman. Wifi skulle lære det på den hårde måde, at ugennemtestede algoritmer som WEP bare ikke er nok. Wifi benytter i dag WPA2, som er baseret på AES. Lad os håbe, at bankerne får rettet op på deres sikkerhedsbrøler, inden alt for mange borgere kommer i klemme.

Flat font for your terminal

I use the terminal extensively. Over years my screen has grown wider but not taller. I really like to be able to see a lot of lines, but I cannot read small font sizes. What to do?

I needed a font that was readable at small heights, and I was willing to trade width for the height. I found DroidSansMono which is moderately wide, but I really wanted it much wider and a bit lower.

Using FontForge I transformed DroidSansMono to be 130% wider and have less white space at the top and bottom. I call it DroidSansMonoWide. It works for me. Maybe it works for you, too?

Parallel disk I/O: Is it faster?

Being the developer of GNU Parallel I often meet the question: Is it faster to do disk I/O in parallel or sequentially?

The answer is a very clear and resounding: It depends.

In the simplest case where you have a single spinning disk (“one spindle”) it will normally be faster do sequential I/O. But see http://unix.stackexchange.com/questions/124527/speed-up-copying-1000000-small-files for an example that contradicts this.

If you instead have a RAID6 over 40 spindles, things are different: On such a system I got a 6x speedup by running 10 jobs in parallel. Fewer jobs or more jobs gave less speed up.

Network file systems are stored on physical servers, so the above applies to network file systems, too. On top of that the network can introduce a latency, so that it is slow to open a file, but when the file is open, you get the data fast. In this case you will often see a speed up, too. Distributed network file systems that are spread over several nodes will in most cases work faster if you can keep all nodes busy.

In the general case: If there is long latency (which is not caused by the parallelization), then parallelizing may be a good idea, because while one job is waiting due to the latency a a different job can be receiving its data.

With SSD, RAID, different network file systems, and caching there is really only one safe answer: Test with different parallelization and measure.

Recording long session with Samsung Galaxy S3

Today I recorded 6 hours worth of video on my Samsung Galaxy S3. I used a thin tripod with a mobile phone mount. That worked great. I asked the organizer if recording was prohibited. It seems it is harder to say “Yes it is prohibited” than say “No that is not allowed”, so I recorded the session.

I have a 32 GB SD card so space would not be an issue; at least that is what I thought. But the card broke down (fsck failed), and I had forgotten to bring a MicroSD to SD-card adapter, so I could not just fix it on my GNU/Linux laptop. Instead I had to rely on the internal memory of the phone, so I had to adjust the quality to 1 Mbps which is around 1 GB/hour.

I had brought a extra battery and a USB-battery pack. The extra battery was not important, but the USB-battery pack worked brilliantly. It was connected to the phone during must of the time.

What I would do next time:

• Bring an extra empty MicroSD card
• Have an MicroSD card adapter in the laptop
• Bring USB-battery pack and cable
• Find a way to stream+upload using wifi directly

Det lave fødselstal

Publiceret i JP 2014-10-05 under titlen “Ønskebørn fra Burma”.

For et år siden var jeg i Burma, hvor jeg besøgte et børnehjem. Børnene er raske, men lever yderst spartansk, og børnehjemmet er afhængigt af religiøse donationer for at løbe rundt.

Vi er knap 7,5 milliarder på jorden, og hvis alle skal have en cykel, et køleskab og en laptop, kommer vi til at trække meget store veksler på Jordens ressourcer. Jeg er ikke i tvivl om, at miljøet ville finde det helt fint, hvis vi var lidt færre mennesker.

I Danmark har vi i dag både arbejdsløshed og manglende praktikpladser, og vi bruger ressourcer på at stoppe udlændinge i at komme til Danmark, for at de ikke skal tage arbejdspladserne eller komme på offentlig forsørgelse. Det ville ikke være et problem for samfundet, hvis antallet af praktik- og arbejdspladser svarede bedre til antallet af danskere.

Derfor bliver jeg lidt forarget over, at man ser det som et problem, hvis fødselstallet daler, og vi bliver færre danskere. Hvis vi mangler børn, så lad os gøre det nemmere at adoptere: Børnene fra børnehjemmet i Burma vil være lykkelige over at blive adopteret som ønskebørn.

Hvis vi mangler arbejdskraft, kan vi slække lidt på reglerne for de udlændinge, der vil gøre alt for at blive 100 pct. danske. Og miljøet vil vinde i begge tilfælde.

Patenteret teknologi – advarsel

Jeg bladrede for nyligt i et teknologiblad. En af annoncerne proklamerede “Patenteret teknologi” om deres apparat. Det var tydeligvis ment som noget positivt, men det første jeg tænkte var: “Tak for advarslen, så ved jeg, at jeg næppe kan få kompatibelt udstyr og vil være i lommen på een leverandør til f.eks. reservedele”.

Da jeg var dreng, tror jeg, at jeg muligvis betragtede “patenteret teknologi” som noget positivt – uden dog at kunne forklare, hvorfor det skulle være positivt. Men idag kan jeg se, at min rygmarvsreaktion er at det er negativt, og at jeg ovenikøbet kan forklare, hvorfor det er negativt.