Særdomstole

Det er fristende at sige, at hvis lovgivningen på et givent område er kompleks, så skal vi have en særdomstol for området. Den seneste debat har været om EU-patentdomstolen, så den vil jeg primært fokusere på her.

Vi får mere og mere lovgivning, og den bliver mere og mere kompleks. Det er hvadenten vi taler forbrugerbeskyttelse (hvor leverandøren skal leve op til flere og flere krav), skat (hvor skatteloven vokser i takt med at der bliver fundet smuthuller i systemet) eller socialt bedrageri (hvor alene dagpengelovgivningen fylder 23.675 sider – http://www.min-a-kasse.dk/stop-bureaukratiet).

Ved forbrugersager kan man klage til Forbrugerklagenævnet (http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold/Klageforhold/Forbrugerklagenaevnet). Ved skattesager kan man klage til skatteankenævnet (https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1651655). Ved socialt bedrageri kan man klage til Ankestyrelsen (http://ast.dk/). I hver af disse klagenævn sidder der eksperter inden for deres smalle felt, men de har ikke det store samfundsmæssige overblik.

Fælles for nævnene er, at man altid kan tage sin sag til den generelle domstol. Så selvom der kan være tale om meget komplekse sager, så har vi ikke særdomstole for disse områder, der ikke står under Højesteret. Dommerne i den generelle domstol er ikke eksperter i fagområderne, så de støtter deres afgørelse på de ekspertvidner, der bliver ført i sagerne. Det sikrer samtidigt, at dommerne har det store overblik og dømmer efter, hvad der er bedst for hele samfundet og ikke blot for et smalt fagområde.

Hvis EU-patentdomstolen havde status af klagenævn, så ville det passe fint ind i det danske retssystem: Man ville kunne få eksperter i patentsystemet til at vurdere de patentretslige aspekter, mens de samfundsmæssige aspekter ville være op til den generelle domstol at vurdere.

Der lægges op til (direktivet §15 – http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st16/st16351.en12.pdf) at dommerne skal have erfaring med patentsager. Dommerne vælges for en periode på 6 år (Direktivets §4). Det er med andre ord ikke en livstidsstilling, men noget man gør i en periode, hvorefter man skal finde sig et andet arbejde.

Det er urimeligt at forvente, at patentdommerne kan være eksperter i alle de tekniske områder. Derfor kommer dommerne her også til at støtte sig til tekniske eksperter.

Dommere med erfaring med patentsager finder man kun i patentsystemet.

Faren ved at vælge en dommer fra patentsystemet ligger i den helt naturlige og menneskelige forudindtagethed. Problemet eksisterer allerede i USA (http://arstechnica.com/tech-policy/2012/09/how-a-rogue-appeals-court-wrecked-the-patent-system/2/), hvor dommerne i den amerikanske patentdomstol (Federal Circuit) konstant omgås patentadvokater: De hører advokaternes argumenter i retten, de læser de samme patenttidsskrifter, og bliver inviteret til at tale til arrangementer organiseret af patentjuristforeningen. På den måde bliver de igen og igen bekræftet i en forudindtagethed om, at patenter er gode.

Denne forudindtagethed kan vi se i praksis i EPO, hvor deres praksis er gået fra, at ingen software kan patenteres til at man nu f.eks. kan få patent på indkøbskurv (hvor indkøbslisten gemmes på køberens computer – EP0784279). Og det på trods af, at den danske patentlov siger https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=140029#Kap1:

§ 1. Den, der har gjort en opfindelse, [… kan få patent …].

Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør
1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder,
2) kunstneriske frembringelser,
3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,
4) fremlæggelse af information.

Heldigvis er EPO ligesom ankenævnene ikke en domstol, så deres afgørelser kan prøves ved en domstol, der er uafhængig af patentsystemet.

Når dommerne ovenikøbet kun er ansat på 6-årskontrakter, så skal de jo bagefter have job og formodentlig i patentsystemet. Det kan ikke undgå at påvirke et menneske, hvis ens karierremuligheder blokeres ved at afsige en bestemt dom. Alene af den grund er det urimeligt at forvente af dommerne, at de vil indskrænke det patenterbare område – også selvom det skulle være samfundsgavnligt. Tværtimod er det mere sandsynligt, at man vil acceptere en praksis, der udvider grænserne for, hvad der kan patenteres, og dermed bl.a acceptere patentet på indkøbskurv.

Sporene fra EPO skræmmer: Hvis et ankenævn med folk fra patentsystemet kan ændre praksis så meget uden at loven ændres, så gruer jeg for, hvad en domstol med folk fra patentsystemet kan gøre.

Sålænge afgørelser fra EU-patentdomstolen alene kan appelleres til EU-patentdomstolens appelkammer, men ikke kan ankes til en uafhængig domstol, så kommer jeg til at stemme: “Nej tak. Ikke i dens nuværende form”.

Advertisements
This entry was posted in patent. Bookmark the permalink.

2 Responses to Særdomstole

  1. Karl Lausten says:

    Det er fint med 6 års kontrakter til dommere. Så kan man jo lade være med at forny kontrakten, hvis dommeren ikke lever til forventningerne. Hvis dommeren er god, bliver kontrakten nok fornyet indtil han skal på pension. Det er ikke sandsynligt, at dommeren efter kontraktudløb søger job i et patentbureau eller lignende. I øvrigt bliver der stillet samme krav til den juridiske baggrund for dommerne ved EU Patentdomstolen som ved andre retsinstanser. Som supplement dertil, skal dommerne også have indsigt i og erfaring med patenter. Samlet bliver der altså stillet større krav til en dommer ved EU Patentdomstolen end ved andre domstole.
    EU Patentdomstolen bliver forsynet med et korps af tekniske specialister på forskellige områder. Disse specialister skal rejse rundt i hele EU og bistå i sager, der vedrører deres specielle fagområde. Så der vil altid være et par juridiske dommere af forskellig nationalitet plus en fagkyndig teknisk dommer tilknyttet en sag.
    Netop i kraft af, at EU Patentdomstolen kommer til at dække så stort et geografisk område og får så stort et befolkningsunderlag, er der gode chancer for finde dommere og advokater, som ikke er tæt knyttet til de ofte store virksomheder, som er part i retssager om patentrettigheder. I Danmark oplever vi ofte, at advokater og dommere sidder i loge eller foreninger sammen med ledere fra de større virksomheder. Og vi oplever at de bedste advokater enten allerede har eller gerne vil gøre forretninger med de store virksomheder. Derfor er det svært at finde en god advokat, som vil gå til biddet i en sag mod en større virksomhed. Og der findes folk, som tror, at dommerne kan være påvirkede af deres personlige kendskab, til en parterne. Det skal jeg ikke beskylde dem for her. Jeg blot fremhæve, at der er meget store chancer for, at EU Patentdomstolen bliver mere uafhængig, mere effektiv og betydeligt billigere at benytte for opfindere end de generelle domstole er det.
    Derfor et ubetinget “Ja tak” til EU Patentdomstolen.
    Det er muligt, at der opstår ting, der skal justeres, når systemet kommer i drift. Ved at sidde med i bestyrelsen får vi netop muligheden for at gøre dette. Ved at sidde udenfor, må vi bare finde os i, at andre løser problemerne på deres måde, og så kan vi måske en gang ude i fremtiden sige ja til pakken, som den så ser ud til den tid.

  2. Pingback: Q: Har Europapatentet noget med softwarepatenter at gøre? | Ole Tange

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s