Recording long session with Samsung Galaxy S3

Today I recorded 6 hours worth of video on my Samsung Galaxy S3. I used a thin tripod with a mobile phone mount. That worked great. I asked the organizer if recording was prohibited. It seems it is harder to say “Yes it is prohibited” than say “No that is not allowed”, so I recorded the session.

I have a 32 GB SD card so space would not be an issue; at least that is what I thought. But the card broke down (fsck failed), and I had forgotten to bring a MicroSD to SD-card adapter, so I could not just fix it on my GNU/Linux laptop. Instead I had to rely on the internal memory of the phone, so I had to adjust the quality to 1 Mbps which is around 1 GB/hour.

I had brought a extra battery and a USB-battery pack. The extra battery was not important, but the USB-battery pack worked brilliantly. It was connected to the phone during must of the time.

What I would do next time:

  • Bring an extra empty MicroSD card
  • Have an MicroSD card adapter in the laptop
  • Bring USB-battery pack and cable
  • Find a way to stream+upload using wifi directly
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Det lave fødselstal

Publiceret i JP 2014-10-05 under titlen “Ønskebørn fra Burma”.

For et år siden var jeg i Burma, hvor jeg besøgte et børnehjem. Børnene er raske, men lever yderst spartansk, og børnehjemmet er afhængigt af religiøse donationer for at løbe rundt.

Vi er knap 7,5 milliarder på jorden, og hvis alle skal have en cykel, et køleskab og en laptop, kommer vi til at trække meget store veksler på Jordens ressourcer. Jeg er ikke i tvivl om, at miljøet ville finde det helt fint, hvis vi var lidt færre mennesker.

I Danmark har vi i dag både arbejdsløshed og manglende praktikpladser, og vi bruger ressourcer på at stoppe udlændinge i at komme til Danmark, for at de ikke skal tage arbejdspladserne eller komme på offentlig forsørgelse. Det ville ikke være et problem for samfundet, hvis antallet af praktik- og arbejdspladser svarede bedre til antallet af danskere.

Derfor bliver jeg lidt forarget over, at man ser det som et problem, hvis fødselstallet daler, og vi bliver færre danskere. Hvis vi mangler børn, så lad os gøre det nemmere at adoptere: Børnene fra børnehjemmet i Burma vil være lykkelige over at blive adopteret som ønskebørn.

Hvis vi mangler arbejdskraft, kan vi slække lidt på reglerne for de udlændinge, der vil gøre alt for at blive 100 pct. danske. Og miljøet vil vinde i begge tilfælde.

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Patenteret teknologi – advarsel

Jeg bladrede for nyligt i et teknologiblad. En af annoncerne proklamerede “Patenteret teknologi” om deres apparat. Det var tydeligvis ment som noget positivt, men det første jeg tænkte var: “Tak for advarslen, så ved jeg, at jeg næppe kan få kompatibelt udstyr og vil være i lommen på een leverandør til f.eks. reservedele”.

Da jeg var dreng, tror jeg, at jeg muligvis betragtede “patenteret teknologi” som noget positivt – uden dog at kunne forklare, hvorfor det skulle være positivt. Men idag kan jeg se, at min rygmarvsreaktion er at det er negativt, og at jeg ovenikøbet kan forklare, hvorfor det er negativt.

 

Posted in patent | Tagged | Leave a comment

Happiness – what else do you want?

I recently watched MoreVanilla SkyInceptionSurrogatesTotal Recall, Equilibrium, and The Matrix. While there are a lot of things I do not like about those movies, they circle around an important question: Given the choice would you choose to be happy for the rest of your life?

Bhutan has a Gross National Happiness Commission that oversees legislation, so that legislation does not decrease the national happiness. Whether it works in practice I do not know, but I honestly believe it is important.

For a short time I consulted for a company that focused on customer’s satisfaction. Everything else was secondary. And there is some truth to it: If the customer got a crappy solution, but was satisfied, then that is better than a customer who got a perfect solution but was dissatisfied.

Dan Gilbert demonstrates that happiness can be synthetic.

His lecture made me actively commit to choices – and not try to undo a choice where the alternative would only be marginally better. Also I actively stop myself when I start thinking “if I had only done this or that, then everything would be better,” and instead accept the way things are now. Given the choice between a bit more money or more happiness, I always choose the happiness option these days.

The movies considers different techniques for making you happy: Glasses, entering a dream world, implanted memories. I don’t really see these techniques would work in reality, and Dan Gilberts synthetic happiness only goes so far. But what if you could be drugged into happiness?

Except from the bad side effects cocaine and heroine seem to give its users happiness. So what if you could make a drug that would give you the same high every time and which had no side effects? Or an implant that will give you a boost of happiness at the push of a button?

What do you want from life – deep down? When I ask people they tend to answer: “I want to be rich/famous/powerful/have a family/make a difference”. And why: “Because then I will be happy.” But what if we could short circuit that, so you can be happy without going the indirect way?

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Perl profiler with NYTProf and Kcachegrind

I have been unable to find this simple example:

perl -d:NYTProf testme.pl; nytprofcg; kcachegrind nytprof.callgrind

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Æbletest

Navn Sprødhed Smag Pris/kg
Jonagored 50 Neutral 15
Pink Lady (Cripps Pink) 80 Sød, neutral 22/18 på tilbud
Kanzi 80 Sød, med kant 24
Kiku 60 Kedelig 20
Royal Gala 70 Neutral 16
Royal Gala (Superbrugsen) 70 Syrlig 16
Polsk Gala 30 Vattet 10
Royal Gala (øko) 70 Sød 18
Aroma 50 sød 15
Gråsten 40 vattet 20
Aroma 60 sur, men fin blandet med Pink Lady 15
Elstar 60 God syrlig 15
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Q: Hjælpes produktionsvirksomheder ved et ‘nej’?

Pernille spørger:

Hvordan bliver produktionsvirksomheder påvirket, hvis Danmark står uden for patentdomstolen?

Kære Pernille.

Tak for spørgmålet.

Hvis virksomheden har sin udvikling og produktion i Danmark, men eksporterer til EU-patentområdet, så vil virksomheden have nogle fordele, som konkurrenten i EU-patentområdet ikke har: Virksomheden behøver ikke respektere EU-patenter i sin produktudvikling og produktion, sålænge selve produktet, der eksporteres, ikke krænker EU-patenter.

Man kunne f.eks. forestille sig, at computerkontrolleret åbning af en støbeform på det rigtige tidspunkt er patenteret. Man ville kunne opnå samme effekt ved manuel åbning af støbeformen, men da mennesket ikke har samme præcision, er man nødt til at kassere en større del af produktionen. Hvis patentet ikke gælder i Danmark, så kan virksomheden frit bruge den computerkontrollerede metode i produktionen, hvis bare slutproduktet ikke krænker patentet.

Produktionsvirksomheder, der udtager patenter, vil kunne udtage EU-patenter uanset om Danmark er med eller ej. Jyllands-Posten slår fast, at det ikke giver en væsentlig besparelse ved at være med: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6714169/ja-til-patentdomstol-giver-ikke-jobfest/.


Har du lige som Pernille spørgsmål om EU-patentdomstolen, som du ikke har kunnet finde svar på, så skriv til patent@tange.dk.

Posted in patent | Leave a comment

Q: Kan et pizzeria rammes af softwarepatenter?

Jesper spørger:

Kan pizzeriaer rammes af softwarepatenter, som Pernille Skipper hævder på http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2283842.ece

Kære Jesper.

Tak for spørgmålet.

Der er flere patenter, som kunne være relevante for erhvervsdrivende som et pizzeria:

Så også pizzeriaer risikerer en ubehagelig ekstraregning. Heldigvis er ingen af oventstående patenter gyldige i Danmark. Men hvis patenterne var udstedte som EU-patenter (og Danmark var med), så ville danske virksomheder kunne opkræves licens for brugen af disse. Pizzeriaet kan prøve at holde softwareleverandøren ansvarlig, men ofte indholder softwarelicenser en pasus om, at man ikke kan holde leverandøren ansvarlig, og under alle omstændigheder aldrig mere end hvad man har betalt for softwaren.

Står vi udenfor EU-Patentdomstolen, vil kun 10% af patenterne være gyldige og dermed bliver problemet mindre.


Har du lige som Jesper spørgsmål om EU-patentdomstolen, som du ikke har kunnet finde svar på, så skriv til patent@tange.dk.

Posted in patent | Leave a comment

Q: Hvormange softwarepatenter findes der i Europa?

Christian spørger:

Jeg har set mange forskellige tal for hvormange softwarepatenter, der er udstedt i Europa. Nogen siger 25.000, andre 100.000.

Hvorfor er der så stor forskel?

Kære Christian.

Tak for spørgsmålet.

Et softwarepatent er et patent, der kan krænkes ved at installere eller køre software på et apparat. Den store divergens skyldes flere ting:

  • Datoen for opgørelsen. I flere og flere patenter spiller software en afgørende rolle, så hvis opgørelsen er fra 2000, er tallet naturligvis lavere end hvis tallet er fra 2013.
  • Vurderingen af, om det er et softwarepatent eller ej. EPO har ikke en speciel kategori til softwarepatenter. Derfor bliver man nødt til at vurdere hvert enkelt patent, om det er et softwarepatent eller ej. Det er i praksis umuligt at gennemlæse de 1 mio europæiske patenter, og derfor vil man være nødt til benytte maskinlæringsteknikker (svarende til moderne spam-filtrering) eller stikprøver.
  • Inklusion af udløbne patenter. Patenter kan forlænges op til 20 år, men hvis patenttager vælger ikke at forlænge patentet, kan det udløbe tidligere.

Så 25.000 er et konservativt skøn, mens 100.000 nok er højt sat idag.


Har du lige som Christian spørgsmål om EU-patentdomstolen, som du ikke har kunnet finde svar på, så skriv til patent@tange.dk.

Posted in patent | Leave a comment

Q: Er der eller er der ikke forbud mod softwarepatenter?

Simon spørger:

Jeg er forvirret: Politikere og http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2013/e/ar52.html, samt http://www.euo.dk/emner/Patentdomstolen/ hævder, at man ikke kan få patent på software. Loven er også meget klar:

§ 1. Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør […] programmer for datamaskiner […].

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=140029

Men der er tydeligtvis masser af eksempler på, at det ikke passer (Indkøbskurven: EP0784279 https://www.google.com/patents/EP0784279B1, Webshops på mobiltelefoner: EP1090494 https://www.google.com/patents/EP1090494B1, Stavekontrol af sammensatte ord: EP0281742 https://www.google.com/patents/EP0281742B1).

Er der eller er der ikke forbud mod softwarepatenter? Eller med andre ord: Kan man eller kan man ikke få patent på software?

Kære Simon.

Tak for spørgsmålet.

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Problemet stammer fra det Europæiske Patentkontor (EPO), som er et samarbejde mellem 38 lande (http://www.epo.org/about-us/organisation/member-states.html).

EPO mener (http://www.epo.org/news-issues/issues/software.html), at der er tvivl om, hvad software er (“The term “software” is considered to be ambiguous […]”). Det er en kunstig tvivl, der reelt kun eksisterer i patentbureakratiet. Alle andre steder er man enige om noget, der minder om denne definition: “Software er alt, der kan gemmes elektronisk.” Noget er programmer, noget er data, og nogen gange er programmer data (f.eks. når du installerer en ny app, så er det nye program data for installeringsprogrammet).

Denne kunstige tvivl bruger EPO til en tvivlsom fortolkning af loven. De mener nemlig, at undtagelsen i loven drejer sig om software alene – altså f.eks. software som ligger på en CD-ROM på hylden, og at loven ikke undtager software, når software ikke er alene. Software i kombination med noget andet mener de altså er patenterbart. Dette andet mener de kan være en computer.

Så deres fortolkning er altså: Software på en CD-ROM kan du ikke få patent på, men kører du samme software på din computer, så kan du godt på patent på den. Den første del er det som EPO kalder softwarepatenter og den sidste del kalder de computer implementerede opfindelser/computer implemented inventions.

Derfor kan EPO hævde, at de ikke udsteder softwarepatenter (altså patenter på software, der kun ligger på en CD-ROM).

Denne tvivlsomme fortolkning har EPO fået Patent- og Varemærkestyrelsen med på. Så når politikere og EU-Oplysningen spørger Patent- og Varemærkestyrelsen, om man kan få patent på software, så svarer de: “Nej det kan man ikke”.

De glemmer at svare, at de vælger at fortolke loven sådan, at man godt kan få patent på den selvsamme software, hvis den blot kører på en computer, og det er grunden til, at du ser patenter på det, som alle os andre kalder software:

  • EP537100: Tool tips
  • EP621528: Fortryd mere end een gang
  • EP249293: Pop-up menu
  • EP394160: Procentbar

Og mange flere på ole.tange.dk/swpat

I dag kan den tvivlsomme fortolkning afprøves ved Højesteret, men hvis Danmark tiltræder EU-Patentdomstolen, så kan fortolkningen kun prøves ved EU-Patentdomstolen (for EU-patenter. For EP-patenter kan patenthaver vælge af prøve det ved de generelle domstole). Vi ved ikke, hvad EU-Patentdomstolen vil dømme, men vi ved, at dommerne kommer fra patentbureaukratiet, og at de kun er ansat i 6 år af gangen (direktivet §14-15 http://register.consilium.europa.eu/pdf/en/12/st16/st16351.en12.pdf). Læs mere om særdomtolen på: https://oletange.wordpress.com/2013/12/27/saerdomstole/

Hvis Danmark står uden for EU-Patentdomstolen i en periode, så kan vi se, om EU-Patentdomstolen begynder at underkende softwarepatenter.


Har du lige som Simon spørgsmål om EU-patentdomstolen, som du ikke har kunnet finde svar på, så skriv til patent@tange.dk.

Posted in patent | Leave a comment